Afsked med Glæde og Gaver

Rikke er nu tilbage i Danmark, klar til at starte sine studier, men inden afrejsen havde hun nogle rørende og mindeværdige sidste dage med børnene i Uganda.


Emmanuel

På Emmanuel skolen blev der holdt en varm afskedsfest, hvor elever og lærere samledes i den lokale kirke. Der var sang, dans, og bevægende taler, og Rikke sørgede for en 'sød' afslutning ved at dele slikkepinde ud til alle børnene – noget der bragte store smil frem hos dem alle.

I de sidste dage fik Rikke også besøg af sine venner Cecilie, Laura og Sofie, som sidste år var sygeplejerskepraktikanter i Masaka. Sammen besøgte de børnehjemmene, hvor pigerne delte malebøger og legetøj ud. Rikke havde også kage og sodavand med for at sige tak og farvel til børnene. En rigtig hyggelig dag med masser af følelser. 











Emmanuel Børnehjemmene











Generøse donationer fra Danmark

Dagen efter besøgte vi pigernes fadderbarn, Dinah, på hendes skole, og bagefter tog de hjem til hendes familie med gaver. Dinahs bedstemor var så glad for at se pigerne igen, og mange gode snakke blev delt. Pigerne havde også samlet over 100 kg tøj og sko fra generøse private donorer i Danmark, som blev uddelt i området omkring den gamle fiskerlandsby Namirembe, hvor mange familier lever under meget svære vilkår. Det var fantastisk at se så mange børn få glæde af de nye ting – en helt magisk dag!















Afsked med personalet

Det allersidste, som var på programmet for Rikke inden turen gik mod lufthavnen, var en skøn eftermiddag med personalet fra Uganda Child Care, Banda Lodge og andre primære personer for Rikkes ophold i Uganda. Der blev holdt taler, sjove anekdoter og givet en masse kram. 




Teamet i Uganda Child Care (Moses, Winnie og Walter) synes ikke Rikke skulle tage afsted uden en ugandisk souvenir. 




Rikke vil gerne sige et kæmpe tak for dette uforglemmelige år i Uganda. Hun fortsætter nu sit arbejde med ChildCare fra Danmark og ser frem til at gøre en forskel for endnu flere børn i Uganda.



For other languages please follow the link: https://ccdbloggen.blogspot.com