Byggeri & Samvær ved Emmanuel

Emmanuel

I dag besøgte vi Emmanuel for at inspicere fremskridtene i byggeriet af klinikken og skolens nye toiletter. Begge projekter udvikler sig positivt, og vi ser frem til, at de snart står færdige og kan tages i brug. Ved vores besøg hilste vi også på lærerne, der er tilbage efter juleferien og travlt optaget af at forbedre undervisningen i det kommende år. De ser frem til børnenes tilbagevenden og glæder sig til at genoptage undervisningen. Forberedelserne omfatter manuelt arbejde, skrivning og tegning (især for de yngste klasser).


Den medicinske klinik blevet pudset op og malet.


Der er også store fremskridt at se for de nye toiletter til Emmanuel skolen. 


Lærerne var travlt beskæftiget med at lave nyt materiale til de kommende elever. Særligt i de yngste klasser er det visuelle meget vigtigt. 


Lærerne nyder også, at de kan sidde udenfor og lave deres forberedelser. 






Børnehjemmene

Vi tilbragte også tid med børnene på Emmanuel-børnehjemmene, hvor der var fyldt med leg og glæde. Udover leg blev der også taget hånd om praktiske opgaver som høst af bønner. Bag børnehjemmene ligger farmen, der blandt andet dyrker bønner. I disse dage er det højsæson for bønnehøst, og processen med at plukke, tørre og forberede dem til madlavning er i fuld gang. Denne aktivitet skaber en hyggelig atmosfære, hvor folk samles, snakker, pjatter og nyder hinandens selskab. 




Der blev spillet en masse fodbold, når der ikke var pligter i husene. 


Og der er blevet høstet og plukket bønner. 




Vi hjælper alle hinanden, så der er også mulighed for en masse hygge og grin mens der bliver sorteret bønner. 




En fantastisk dag ved Emmanuel!




For other languages please follow the link: https://ccdbloggen.blogspot.com