En opdatering fra den seneste uge

Herunder kan du se og læse nærmere om ugens projekter og hyggelige arrangementer. 


I denne uge fik Owen, som er sponsorbarn via UCC, et tandlægebesøg af sin sponsor. Det indebar en rensning af tænderne samt et tjek at alt var ok. 


Når man skal til tandlæge, så betyder det også en frokost i byen, Masaka. Det er altid meget populært og en god måde at distrahere på, hvis man er lidt nervøs for at komme til tandlægen!

 
I mandags var Yasin, som bor på ét af Emmanuel børnehjemmene, på hospitalet for sit månedlige tjek. Efter en lang dag på hospitalet med blodprøver og test konkluderede lægerne at alt var ok, og Yasin kunne tage hjem igen. 


På billedet kan du se/skimme de fire kvindelige socialarbejdere, som arbejder fast på de to Emmanuel børnehjem. De skifter hver uge, så der er én socialarbejder på hvert børnehjem af gangen. Sammen med dem sidder manager, Moses, og socialarbejder, Walter.
De holdte bl.a. møde om børnenes andet semester, der starter på mandag. 


På ét af Emmanuel børnehjemmene var det tid til udskiftning af de fire badeværelses døre, da de ikke længere var i god stand grundet fugt.
Håndværkerne arbejder effektivt for at få de nye døre i, så facilitetterne atter kan bruges. 


Børnene fik i denne uge også sponsoret nyt pudsegrej til deres skolesko. Hver dag efter skole bliver alle sko gjort rene og pudset, så de er klar til næste dag.
Det er derfor en fantastisk gave, så skoene kan være klar, når skolen starter i næste uge. 


Selvom børnene har ferie, så elsker de at lære nye ting og lave lektier. De sætter sig gerne for at læse, skrive, øve sig på matematiske formler eller øve mundtlig engelsk.
Så selvom det er ferie, så fortsætter læringen i høj grad på børnehjemmene (og det er helt frivilligt)


Børnene elsker kage, så slutningen på ferien skulle selvfølgelig fejres med kage og en sang. 


Udover kage har der også været aktiviteten med at lave smykker af perler og sytråd på programmet. De elsker at sidde med kreative ting, når det er for varmt til at være udenfor.
Alle børnene fik lavet både halskæde og armbånd, og det var en fantastisk, hyggelig og varm eftermiddag!


Socialarbejderne på børnehjemme havde længe spurgt, om de ikke måtte flette mit hår. Det blev gjort en eftermiddag i nogle timer, og det holdte i 5 dage.
Det tog 2 timer for mig at flette det ud igen, men det var fedt at prøve!

Mvh. 
Rikke