Juleforberedelser & Gaver

Vi sender en hjertelig tak til vores fantastiske sponsorer, der gør denne juletid ekstra travl og betydningsfuld hos Child Care i Uganda. Takket være jer er vores socialarbejder, Walter, på farten næsten hver dag mandag til fredag, hvor han personligt udleverer julesække og gaver til børnene. Samtidig har vores lageransvarlige, Muliira, hænderne fulde med pakkeriet, og sekretær Harriet sørger for, at billeder uploades til fadderne og ordrer printes.



En trængende familie fik leveret en julesæk. 



Husk, at du kan donere en julesæk til en fattig og udsat familie via linket: https://www.childcare.dk/da/kategori/julen-2023





Udlevering af bamser


Carsten er netop vendt tilbage til Danmark for at tilbringe julen med sin familie. Inden hans afrejse afleverede han en kasse fyldt med bamser, som generøst blev doneret til ChildCare. Walter og Rikke tog med glæde bamserne med på en udflugt og overrakte dem til mange glade børn. I landbyerne og bushområderne er legetøj ofte en luksus, så når børnene får noget, de kan kalde deres eget, bliver det en helt særlig begivenhed.













Emmanuel Børnehjemmene


Vi har også været forbi Emmanuel børnehjemmene, hvor alle børnene nyder juleferien. Vi samledes i haven til leg og samvær, og det blev en super dejlig eftermiddag ved Emmanuel.










For other languages please follow the link: https://ccdbloggen.blogspot.com