Skolebesøg og reparation af legeplads

De sidste par dage har vi besøgt grundskolerne God's Grace og Emmanuel samt Omega High School. Børnene er netop kommet tilbage fra ferie til deres tredje og sidste semester på deres nuværende skoletrin.
Vi havde flere sponsorgaver med rundt, og det er altid en stor fornøjelse at dele dem ud.

Når UCC kører rundt er det ikke kun for at uddele sponsorgaver, men specielt herefter ferien er organisationen særligt opmærksom på børnenes trivsel. Socialarbejderne spørger derfor ekstra ind til deres ferie, familier og oplevelser, når de kommer rundt. Det er vigtigt for organisationen altid at have en fornemmelse og et indblik i børnenes udvikling, familierelationer, skolegang og trivsel.
Vi har derfor ikke travlt med at komme videre, og tager os tid til de hyggelige stunder, samtaler og/eller give børnene et rum for at komme til os, hvis de har bekymringer eller gerne vil dele gode nyheder.


Nedenstående billeder er fra God's Grace



Lake Victoria

Frokostkøen

Walter, som er socialarbejder ved UCC. 

Rikke og sit sponsorbarn, Hope.

Frokost med udsigt over Lake Victoria


Frokosten, som altid, er majsgrød og bønnesovs. Det spiser børn hver dag til frokost i grundskolen og high school. 


På Emmanuel er Primary 7 (de ældste børn i grundskolen) allerede ved at forberede deres eksaminer, som ligger i slutningen af skoleåret. De er nemlig sigende for hvilken high school (8. klasse til ca. 11. klasse i dansk system) de kan komme ind på. De skal bestå eksaminerne ellers kan de ikke komme videre på high school - og derudover har de fleste high schools karakterkrav ved optagelse. Koncentrationen er derfor stor, når man træder ind i deres klasselokaler. De fleste Primary 7 elever går i øjeblikket også i skole om lørdagen for at forberede.

Nedenstående billeder er fra Emmanuel

Primary 7


Primary 7


Primary 7


Primary 2


Skolegården ved Emmanuel



Vi var også forbi Omega High School, hvor flere af sponsorbørnene også snart skal til en vigtig eksamen. Det er en eksamen på deres fjerde år, hvor det bliver afgjort om de kan komme videre på næste niveau eller om de skal ud i erhvervsuddannelser, fx frisører, kok, håndværkere osv. Hvis de ikke består eksamen får de ikke mulighed for at tage den om, og chancen for at komme på universitet forsvinder også. Flere tidligere sponsorbørn fortæller at det er den vigtigste eksamen under hele deres skolegang. 



Nedenstående billeder er fra Omega High School


Højt humør ved Omega High School


Der skrives sponsorbreve 


Walter spørger ind til børnenes ferie


Frokostkøen


Walter og Omegas ged er også blevet ret så gode venner. 



En donation har gjort det muligt at reparere og forny legepladsen på Emmanuel skolen, og derfor er håndværkerne i fuld gang med at opgradere legepladsen. Den kommer til at stå som helt ny, når de er færdige.

Tusind tak for donationen Ejner Pedersen VVS: https://ejnerpedersenvvs.dk/


Nedenstående billeder er fra legepladsen ved Emmanuel skole


Reparationer er godt i gang -  også selvom sikkerhedsbrillerne og sikkerhedsskoene er solbriller og klipklapper. 




Den gamle maling slibes ned for at det kan males igen.


Nye kæder til gyngerne. 


I ønskes alle en dejlig onsdag!

Mvh. 
Rikke


For other languages please follow the link: 
https://ccdbloggen.blogspot.com/