Så gik de tre måneder - meget hurtigere end jeg troede var muligt. De sidste par uger har været fyldt med ture rundt i Uganda, hyggedage med børnene på børnehjemmene, undervisning på skolen og sponsorarbejde på UCC kontoret. 

De sidste par dage var hårde, da jeg allermest havde lyst til at blive længere. Afskeden på skolen indebar slikkepinde til alle børnene og kage til lærerne, og der blev sunget og holdt taler. 

Afskeden på børnehjemmene bestod af en hyggedag med leg og sluttede af med en masse kram. 

Dagen, hvor jeg skulle sige farvel til de skønne mennesker på kontoret, var utrolig fin. Der blev serveret kage og sodavand (som vi alle er kæmpe fan af), og alle fik sagt et par ting. Den eneste "klage", som blev tilføjet var at mit navn er meget svært at udtale. Flere af børnene kaldte mig også Lucky i stedet, som er et pigenavn i Uganda.

Winnie havde også købt en fin gave, som var det smukkeste afrikanske tørklæde.

Inden jeg tog afsted besluttede jeg mig for at blive sponsor for et barn i organisationen. Jeg valgte ikke selv hvem, da jeg synes det var for svær en beslutning, men det endte med at blive den sødeste lille pige. Jeg tog ud for at møde hende og familien med nogle gaver, og det var en rigtig hyggelig eftermiddag. 

Hvis jeg skal opsummere de sidste tre måneder, så har det været de mest grænseoverskridende, overvældende og fantastiske måneder i mit liv. Det er det bedste team bag UCC, som arbejder hårdt for at forbedre levevilkårene for børn i Uganda. Jeg vil med hele mit hjerte anbefale alle at tage afsted som frivillig, og det kan både være sammen med en ven, søster eller alene. Du vil komme til at møde de sødeste og mest hjertevarme mennesker samt få en fed oplevelse. Og hvis det ikke er som frivillig, så er det muligt at blive sponsor. De sidste måneder har vist mig, hvor stor en betydning det har for børnene og deres familier. Det giver dem muligheden for en bedre fremtid. 

Tusind tak for denne gang, Uganda! I er allerede savnet!

Mvh.

Rikke